I kunstnerisk harmoni

‘Tamashi’ beskriver det trin, hvor vores faglige dygtighed bliver ét med originalen. Det, du ser og hører, er i harmoni med kunstnerens intention.

Igennem mere end 70 år har vi målrettet arbejdet for at gengive lyd og billede så tæt på originalen som muligt. For fuldt ud at forstå de komplicerede krav – set fra en musik- eller en filmproducents synsvinkel – har vi samarbejdet med skaberne og lyd- og indspilnings-ingeniører fra begge brancher.

Vores partnerskab med AIR Studios, der er det måske mest hæderkronede indspilningsstudie i verden, har ført til udvikling af vores MCACC-kalibreringssystem og givet os deres kvalitetsstempel – der betragtes som referencepunktet for high-end audioprodukter. AIR Studios er involveret fra prototype-stadiet, hvor vores LX-forstærker og -receivere gennemgår en omhyggelig tuning.

THX-certificeringen af vores LX-produkter betyder, at du kan nyde den bedst mulige hjemmebiografoplevelse i dit hjem. THX var oprindeligt George Lucas' idé og blev skabt til optimal ydelse i biografsale.